Introduktion
Gennem de sidste år er der sket en eksplosiv stigning i personer som diagnosticeres med ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder). Tilstanden og symptomerne er sammensatte, men ofte karakteriseret ved udpræget opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og koncentrationsbesvær. Antallet af personer der indløser recepter på medicin mod ADHD er steget fra 2.901 personer i 2002 til 35.554 personer i 2011 i Danmark alene (kilde 1, Danmarks Statistik). Til trods for væksten i diagnoser og medicinforbrug, er der store kontroverser om sygdommens definition og adkomst.
Denne hjemmeside belyser hvordan ADHD debatten tematiseres på internettet blandt udvalgte aktører i Danmark og Norge. Siden er udviklet på baggrund af teori og redskaber fra kurset "Kortlægning af Videnskabelige Kontroverser" (KOVIKO) på Københavns Universitet, efteråret 2013. Formålet med siden er, at vise en række kvantificerbare træk ved debatten som den udfolder sig i ekspertmiljøer på internettet og dermed tilbyde et overordnet blik på dominerende temaer og trends på området. Der benyttes en række digitale værktøjer, som gør det muligt at kortlægge og visualisere væsentlige begreber, begrebssammenhænge og netværk mellem udvalgte digitale ressourcer.
Denne hjemmeside belyser hvordan ADHD debatten tematiseres på internettet blandt udvalgte aktører i Danmark og Norge. Siden er udviklet på baggrund af teori og redskaber fra kurset "Kortlægning af Videnskabelige Kontroverser" (KOVIKO) på Københavns Universitet, efteråret 2013. Formålet med siden er, at vise en række kvantificerbare træk ved debatten som den udfolder sig i ekspertmiljøer på internettet og dermed tilbyde et overordnet blik på dominerende temaer og trends på området. Der benyttes en række digitale værktøjer, som gør det muligt at kortlægge og visualisere væsentlige begreber, begrebssammenhænge og netværk mellem udvalgte digitale ressourcer.
Antallet af solgt ADHD-medicin. Salget er steget eksplosivt siden 2007. Særligt 20-39 årige har oplevet en stigning på mere end 300%. (Kilde 2).
Det kontroversielle
Den franske videnssociolog og antropolog Bruno Latour definerer en tekno-videnskabelig kontrovers som de dele af videnskaben og teknologien der endnu ikke er stabiliseret eller lukket, men er genstand for det han betegner som delt usikkerhed (kilde 2, Latour:2005). Med inspiration fra dette repræsenterer hjemmesiden vores forsøg på at undersøge den igangværende process hvor en tekno-videnkabelig tematik - ADHD - endnu ikke har nået en konsensusorienteret holdning i samfundet.
ADHD er et eksempel på en sådan kontrovers - det er svært at komme udenom sygdommens mange forskelligartede forståelser, en udvikling der går hånd i hånd med den store øgning af diagnosticerede. At det drejer sig om én kontrovers er også en overforenkling, når man dykker ned i problematikken dukker der mange sub-kontroverser op. Kan man snakke om at ADHD sidder i frontallapperne, og viser sig som neuroners patologiske aktivitet? Er ADHD et spørgsmål om pædagogiske virkemidler, eller familiens opdragelse? Eller er det simpelthen en overdiagnosticering der pågår, en tendens til sygeliggørelse i samfundet?
Vi har valgt at undersøge hvordan tre dominerende ekspertiseområder, psykiatri, psykologi og pædagogik, placerer sig i forhold til tekno-videnskabelige kontroverser omkring ADHD, samt om der er forskelle i de norske og de danske sub-kontroverser. Dette vil vi svare på ved at kortlægge dele af internettet, og udelukkende bruge digitale metoder. Det indebærer at vi, med inspiration fra Richard Rogers, har en forståelse af internettet som et sted hvor kontroversen faktisk foregår og findes, og som også kan sige noget om de sociale orienteringer og processer som ikke foregår på nettet. Det er altså ikke undersøgelse af internettet, men en undersøgelse af sociale processer med internettet (kilde 3, Rogers:2013).
Hvem har en stemme i henholdsvis den danske og den norske ADHD-debat, og hvad er det de er uenige om- hvilke sub-kontroverser kan vi spore? Eller, sagt med Latours betegnelse: hvilke aktører repræsenterer de forskellige bekymringsgenstande (kilde 2, Latour:2005).
Afgrænsning af aktørerne er lavet på baggrund af en interesse for de institutionelle aktørers uenigheder. Det vil sige at vi har forstået aktører med institutionel tilknytning, som nogle der har givet en ramme, en særlig loyalitet, og en specifik faglighed. Vi har været interesseret i hvordan denne faglighed udfolder sig i debatten, hvem der står centralt i den, hvem der linker til hvem og hvordan de forholder sig til sub-kontroverserne. Se mer om ekspertiseområderne her.
ADHD er et eksempel på en sådan kontrovers - det er svært at komme udenom sygdommens mange forskelligartede forståelser, en udvikling der går hånd i hånd med den store øgning af diagnosticerede. At det drejer sig om én kontrovers er også en overforenkling, når man dykker ned i problematikken dukker der mange sub-kontroverser op. Kan man snakke om at ADHD sidder i frontallapperne, og viser sig som neuroners patologiske aktivitet? Er ADHD et spørgsmål om pædagogiske virkemidler, eller familiens opdragelse? Eller er det simpelthen en overdiagnosticering der pågår, en tendens til sygeliggørelse i samfundet?
Vi har valgt at undersøge hvordan tre dominerende ekspertiseområder, psykiatri, psykologi og pædagogik, placerer sig i forhold til tekno-videnskabelige kontroverser omkring ADHD, samt om der er forskelle i de norske og de danske sub-kontroverser. Dette vil vi svare på ved at kortlægge dele af internettet, og udelukkende bruge digitale metoder. Det indebærer at vi, med inspiration fra Richard Rogers, har en forståelse af internettet som et sted hvor kontroversen faktisk foregår og findes, og som også kan sige noget om de sociale orienteringer og processer som ikke foregår på nettet. Det er altså ikke undersøgelse af internettet, men en undersøgelse af sociale processer med internettet (kilde 3, Rogers:2013).
Hvem har en stemme i henholdsvis den danske og den norske ADHD-debat, og hvad er det de er uenige om- hvilke sub-kontroverser kan vi spore? Eller, sagt med Latours betegnelse: hvilke aktører repræsenterer de forskellige bekymringsgenstande (kilde 2, Latour:2005).
Afgrænsning af aktørerne er lavet på baggrund af en interesse for de institutionelle aktørers uenigheder. Det vil sige at vi har forstået aktører med institutionel tilknytning, som nogle der har givet en ramme, en særlig loyalitet, og en specifik faglighed. Vi har været interesseret i hvordan denne faglighed udfolder sig i debatten, hvem der står centralt i den, hvem der linker til hvem og hvordan de forholder sig til sub-kontroverserne. Se mer om ekspertiseområderne her.