Ekspertiser i ADHD
I dette afsnit laver vi en komparativ analyse af semantikken indenfor de tre dominerende ekspertiseområder i Danmark og Norge. En kvalitativ fortolkning af et større kvantitativt datagrundlag som dette, forudsætter et forbehold om at de antagelser man gør omkring begrebernes statistiske tyngde, ikke nødvendigvis afspejler deres betydning. Vi ved ikke om ordenes størrelse repræsenterer en kreditering eller en miskreditering af emnet. Nedenstående "ord-skyer" eller "wordclouds" viser dog alligevel et øjebliksbillede af proportionale forskelle mellem ekspertisernes, og mellem landenes, måde at vægte et særligt emne.
Analyse af Wordclouds
Danmark
PsykiatriDet mest vægtede ord i den psykiatriske wordcloud i Danmark er medicin. Medicin er derved det som psykiatriske hjemmesider taler mest om, og selvfølgelig samtidig det mest anvendte hjælpemiddel ved behandling af AD/HD indenfor psykiatrien. De næstmest vægtede ord er: hjerneskade, diagnose, kost, og derefter alternativ behandling, skole og miljø. Ordet genetik forekommer, men sjældnere. Man kunne tolke det resultat, som et større fokus på AD/HD forsåtet som hjerneskade, snarere end genetisk betinget lidelse, samt at kost og motion også er vigtige komponenter indenfor behandlingen.
Derudover er det interessant at alternativ behandling kommer op større end blandt de øvrige to wordclouds. Dette kan muligvis tolkes i forbindelse med en større vægtning og anerkendelse af alternativ behandling indenfor psykiatrien i den senere tid. |
PsykologiDenne wordcloud viser en vægtning af ordene: medicin, arbejde og forældre indenfor det psykologiske ekspertisefelt i Danmark. Udover medicin lægges der indenfor psykologien større vægt på forældrene og arbejdets rolle, end indenfor psykiatrien.
Der lægges desuden mindre vægt på hjerneskade og genetik. Det kan tolkes i en retning af at psykologens arbejde ikke handler så meget om de neurologiske, men mere om adfærd og familieroller (forældre), det vil sige mere bløde elementer frem for fysiske eller tekniske komponenter. Det kan også forstås sådan, at psykologiske behandlingsformer af AD/HD er mere adfærds prægede end indenfor psykiatrien. Men stadig er medicin altså det helt store begrebsområde, som ved psykiatrien. |
PædagogikI den pædagogikse wordcloud i Danmark ser man at arbejde, forældre og skole er de helt store keywords, hvorefter inklusion, pædagogiske tiltag og adfærd kommer i næste række.
Medicin, som var toneangivende i de to andre wordclouds, er næsten usynlig her. Det kan betyde at det pædagogiske felt enten blander sig udenom det medicinske område på grund af ekspertisens grænser, eller blot ikke ser det som kontroversielt/relevant. Den relativt større vægt på arbejde, forældre og skole kan forstås som pædagogikkens primære arbejdsområde. Det handler derfor ikke om medicin, diagnose, hjerneskade eller genetik, men om AD/HD patienten som elev/kollega/barn i forhold til dagligt miljø, adfærd og relationer. |
Norge
PsykiatriUmiddelbart ser det ud som om ADHD tematiseres som en mere mangfoldig diagnose i det psykiatriske felt i Norge. Der snakkes mere eller mindre lige meget om skole, diagnose, arbejde, forældre, medicin og alternativ behandling.
Man skulle måske tro at der blev lagt større vægt på ord som hjerneskade og genetik, i og med at psykiatere har en lægefaglig grunduddannelse, og derfor ville fokuseret mere på det organiske og indre, end det miljøbetingede og ydre. Måske kan man i Norge spore en større tværfaglig ydmyghed, og et blik for helheden i behandlingen end i Danmark. Men fordelingen kunne også forstås som en stiltiende accept (en black box) af det forhold at patienten, i en psykiatrisk faglig ramme, har en genetisk hjerneskade, og at de forhold der er mere usikre er genstand for diskusion - i denne sammenhæng de ydre og miljøbetingede forhold. |
PsykologiForældre og arbejde er de mest emnegjorte begreberne i den norske psykoligekspertise, efterfulgt af skole, miljø og adfærd.
Fokus ligger tydelig på miljøet rundt patienten. Diagnose er ligeledes fremtrædende, mens overdiagnosticering ikke er særlig tematiseret. Det kunne tyde på at diagnose bliver diskuteret i en ramme hvor det anses som en essentiel brik, det giver social og terapeutisk forklaring, og økonomiske rettigheder. Brugen af begrebet overdiagnosticering kan forstås som en mer samfundspolitisk problematisering af ADHD, og faller muligvis derfor udenfor i en terapeutisk tilgang. Opdragelse, et kontroversielt tema i sig selv, da det gerne hentyder at forældrenes indsats ikke er ubetydelig for hvordan ADHD udarter sig, er måske et for provokernede ord? -men det dog nævnt. |
PædagogikMedicin, alternativ behandling og diagnose er alle italesat lige meget. Man kan antage at det spiller en rolle, dog ikke den største. Man kan videre antage at hvis diagnosen og behandlingen (gerne alternativ behandling) er på plads, kan man som pædagogisk ekspert fokusere på det sted der er det fremtrædende for denne ekspertgruppen: arbejde og skole.
ADHD er således emnegjort som et pædagogisk anliggende. Rigtig mange af de hjemmesider der kunne karakteriseres som pædagogisk ekspertise i Norge, var nettop rettet mod voksne med ADHD, og tilrettelæggelse af et passende arbejdsliv. |