Hvad er ADHD?
På denne side kan du læse lidt overordnet om hvad ADHD er, hvordan diagnosen har udviklet sig de sidste 60 år, og forskellige behandlingsmuligheder
ADHD står for Attention deficit/ hyperactivity disorder, og betyder på dansk: Opmærksomheds- og koncentrationssvigt/ hyperaktiv lidelse. ADHD betegnes som en neuropsykiatrisk lidelse. Lidelsen er først og fremmest karakteriseret ved "sameksistensen af opmærksomheds-problemer og hyperaktivitet, med adfærd som sjældent forekommer alene og symptomer som starter før syvårsalderen" (kilde).
ICD eller DSM?
Der eksisterer to opgørelser over psykiske sygdomme: ICD International Classification of Diseases lavet af World Health Organization og DSM Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders lavet af American Psychiatric Association. I ICD-10 bliver sygdommen kaldt for Hyperkinetisk forstyrrelse, og i DSM-5 kaldes den for Attention Deficit/ Hyperactivity Disorder (AD/HD). I både Danmark og Norge retter man sig indenfor sygevæsenet efter den internationale optegnelse ICD. Dog har betegnelsen AD/HD vundet stor inpas i begge lande og er det navn man som oftes bruger om sygdommen.
Diagnosen har været under udvikling siden dens første beskrivelse i 1952 i DSM I, hvor den blev beskrevet som en mindre hjerneskade der viste sig som uopmærksomhed hos patienten. I DSM II i 1968 blev hyperaktivitet blev tilføjet. I 1980 blev diagnosen ændret til at være en opmærksomhedsforstyrrelse med eller uden hyperaktivitet i DSM III. I DSM IV blev diagnosen delt op i tre undertyper: Uopmærksomhed, Hyperaktivitet eller Kombineret. ICD-8 fra 1969 startede med at beskrive sygdommen som en hyperkinetisk eller hyperaktiv reaktion i barndommen. I 1977 blev den ændret til også at indeholde uopmærksomhed i ICD-9, og i 1992 beskrev ICD-10 de samme undertyper af lidelsen som DSM-4 som udkom i 1994. De to organisationer arbejdede tæt sammen ved udarbejdelsen af kriterierne, men der er stadig forskelle i først og fremmest lidelsens navn, men også diagnosticeringen, som i ICD-10 kræver at der skal være mindst 6 uopmærksomhedsforstyrrelses symptomer, 3 hyperaktive og et impulsivt symptom til stede, mens personen opholder sig i hjemmet og i skolen, samt at dette skal observeres af en lægefaglig person. DSM-IV kræver at hyperaktivitet, uopmærksomhed og/eller impulsivitet skal observeres to eller flere steder, men det behøver ikke at være af en lægefaglig person. ICD-10 er noget mere snæver i sin definition end DSM-IV og DSM-V, hvilket betyder at der er næsten tre gange så mange der får diagnosen, når den bliver diagnostiseret efter DMS-IV. (Kilde 4, Itzgerald:2007). I 2013 udkom der en ny udgave af DSM, DSM V, som har tilføjet flere kriterier til diagnosen, det vil sige at der nu skal være flere sygdomskriterier opfyldt i flere mijøer, som skole og hjem, for at diagnosen kan stilles. (Kilde 5, PsychCentral).
Grafisk oversigt over diagnosens udvikling
Behandling?
Behandlingen af ADHD er stadig til diskussion, og derfor også en del af de sub-kontroverser som har taget med på denne side. Behandlingstilbudene spænder over medicin, psykoterapi, samtaleterapi, hypnose, adfærdsterapi, lydterapi, kost, motion m.m. Da man stadig er i tvivl om hvilken behandling er den mest effektive, benyttes ofte forskellige behandliger ved samme patient.
På denne side kan du læse mere om behandlingen af AD/HD.
På denne side kan du læse mere om behandlingen af AD/HD.